Stresscoaching

Når stress fylder for meget

Stress er ikke et svaghedstegn. Det er en naturlig reaktion, når vi skal være på vagt. Kroppen aktiverer sit alarmberedskab, så du kan kæmpe eller flygte – eller i din hverdag: præstere på højt niveau.

Det er en nyttig funktion i korte perioder. Men hvis alarmberedskabet ikke bliver slået fra igen, belastes kroppen og sindet. Søvnen bliver dårligere, koncentrationen svækkes, hukommelsen svigter, og kroppen bruger mere energi, end den får tilbage.

Stresscoaching hjælper dig med at få ro på nervesystemet og genoprette balancen, så du kan fungere igen i både arbejdsliv og privatliv.

Er det dig?

Mennesker, der rammes af stress, beskriver ofte:

  • en krop i konstant alarmberedskab og søvn, der ikke restituerer

  • problemer med at holde fokus og miste overblik, selv i simple opgaver

  • en vedvarende følelse af ikke at slå til, uanset hvor meget de yder

  • at glæde, nærvær og energi langsomt forsvinder fra hverdagen

Når stress får lov at fylde på den måde, er det et tegn på, at systemet er overbelastet. Og uden at tage hånd om det, risikerer man, at det udvikler sig yderligere både fysisk og mentalt.

Et forløb kan hjælpe dig til at:

  • Finde ro i krop og sind

  • Genopbygge energi og overskud

  • Stoppe tankemylder med enkle teknikker

  • Sætte grænser og handle på dem

  • Forebygge tilbagefald

Sådan foregår stresscoaching

Vi arbejder systematisk og med fokus på det, du har brug for.

Indsigt
Forstå, hvordan stress påvirker din hjerne og krop.

Ro og overblik
Lær teknikker til at dæmpe uro og strukturere din hverdag.

Varige forandringer
Øv dig i at sætte grænser og forebygge tilbagefald.

Mærkbar effekt ud fra en klar ramme

Et stresscoaching-forløb varer typisk 6–10 sessioner. De fleste oplever allerede en tydelig effekt efter blot et par samtaler, fordi de får konkrete redskaber, der kan bruges med det samme.

En klog mand sagde engang til mig: “Al god behandling er et afgrænset forløb.”
Det betyder, at du hos mig ikke skal forvente et uendeligt behandlingsforløb. Tværtimod arbejder vi målrettet og afgrænset, så du får redskaberne til at tage kontrollen tilbage, bruge din energi på det, der betyder mest for dig, og igen få overskud til at bruge dit hoved dér, hvor du vil præstere.

Stress skal ikke være det, du bliver god til. Det skal være dit arbejde, dit liv og dine ambitioner.

Tag første skridt i dag. Book en uforpligtende samtale.